Vores baggrund for at undervise i MC-kørsel er henholdsvis 19 og 23 års erfaring som aktive motorcyklister.
Undervisning til MC er kun for deltagere der allerede har bilkørekort. 26 teori- og 22 kørelektioner afvikles i kompakt program, så du har kørekort på ca. 1 måned! Mere om kurset
Det er vigtigt for os, at du bliver en sikker motorcyklist...
Asger Heinrich Nielsen underviser i teori, på manøvrebane, på vejen og på Jyllandsringen - altså igennem hele forløbet med hjælp fra Lennart Heinrich Nielsen. Vi har begge kørt MC fra den dag vi fyldte 18 år og brænder stadig for de 2 hjulede. Vi kører begge BMW K1600GTL med 6 cylindre på vejen og Asger, som har racer-licens, underviser fast for FDM på MC kurser og kører off-road kørsel i vinterhalvåret. Siden 1998 har vi udover kørekort til mc også tilbudt kørekurser på egen MC, fællesture og andre arrangementer.
Vi sætter stor ære i, at videregive vore egne erfaringer og dermed gøre dig til en særdeles god motorcyklist - og ikke blot endnu én der slap igennem køreprøven på et hængende hår.
Det handler jo trods alt om sikkerhed og det er ekstremt vigtigt, at du kan de rigtige teknikker til at bremse, kontrastyre og holde balancen på motorcyklen.
Det er mindst ligeså vigtigt at gøre sig synlig i trafikken og være opmærksom på bilisternes kørsel, der til tider kan opfattes som mordforsøg. Det fører til en god snak i teorilokalet, hvor du selvfølgelig også bliver godt forberedt til teoriprøven. Har du lyst, kan du deltage i kørekurser på din egen MC efter du har bestået køreprøven, eller blot kigge forbi og låne manøvrebanen til en afprøvning af din egen MC.
Motorcykler med ABS bremser
Vi har et bredt udvalg af motorcykler fra BMW, Honda, Suzuki og Kawasaki og du må gerne prøve dem alle sammen, evt for at finde ud af hvilken model du selv skal købe. Der er både 1, 2 og 4-cylindrede maskiner og alle store MC'er har ABS bremser. Bilister tænker ikke så meget over, at bilen har ABS, men forestil dig en våd vej, 80 km/t på motorcykel og en bil der kører ud fra en sidevej - hér vil selv erfarne kørere måske blive reddet af ABS-systemet som forhindrer hjulblokade.
Sikkerhedsudstyr
Til køreundervisning og køreprøve er det obligatorisk at køre i heldækkende sikkerhedsudstyr - og det håber vi selvfølgelig også at du vælger at gøre efter køreprøven.
Du kan låne alt udstyret hos os og du bliver klædt på med rygskjold, bukser og jakke med beskyttelse, styrthjelm og handsker. Du skal selv sørge for støvler (ikke nødvendigvis motorcykelstøvler).
Manøvreprøver
Køreprøven starter med aflæggelse af 5 manøvreprøver på bane, inden kørslen på vej. Som den eneste køreskole i Aalborg med egen manøvrebane kan vi tilbyde dig en permanent opstillet bane, hvor du har mulighed for at træne øvelserne, hver gang vi skal køre.
Køreteknisk kursus
Køreteknisk kursus foregår på Danmarks største racerbane - FDM Jyllandsringen. Du får en halv dag på racerbane uden modkørende og andre hindringer. På Jyllandsringen køres både med og uden sidevogn.
Vi følger dig i hele undervisningsforløbet og deltager selv på MC både på manøvrebanen, på vejen og på Jyllandsringen. - Og så læser vi alle bladene, ser alle udstillingerne og kender alle forhandlerne, så vi er klar til at svare på alle dine spørgsmål.